Aspendos og Kursunlu
vandfaldet:
Disse to attraktioner
ligger ikke umiddelbart
ved siden af hinanden,
men er en rigtig god udflugt
der kombinerer kultur
og natur på bedste
vis. Ca. 40 km vest for
Side ligger det romerske
teater Aspendos der betragtes
som det bedst bevarede
teater i verden. Det er
især pga. den intakte
scenevæg at det
imponerer.
Aspendos er bygget i den
romerske kejser Marcus
Aurelius' regeringstid
og kunne rumme 15000 tilskuere.
Teatret blev restaureret
after at Atatürk
var på besøg
og han besluttede ligeledes
at det skulle tages i
brug igen.
I dag bliver der således
opført store værker
som Romeo & Julie,
Aida og Carmen. Der er
gode parkeringsmuligheder
og på området
findes toilet og bod med
forfriskninger.
Entré ca. 50 kr.,
børn halv pris.
Til højre for
teatret er der skilte
til et udkigspunkt hvorfra
man har en fantastisk
udsigt over teatret. Aspendos
ligger ca. 4 km inde i
landet fra hovedvejen
mellem Alanya og Antalya,
men umiddelbart efter
man er drejet fra vejen
vil man på højre
hånd se ejendommelig
skæv bro. Den er
fra Selsjukkisk tid, men
blev senere restaureret
af osmannerne.
Fra Aspendos kan man køre
ad hovedvejen mod Antalya.
Ca. 12 km fra byen viser
et skilt mod Kursunlu
vandfaldet 7 km inde i
landet. Der er gode parkeringsmuligheder
ved området og efter
at have betalt entré
på ca. 10 kr (halv
pris for børn)
er der adgang til den
forholdsvis store park.
Skilte fører ned
til parkens største
attraktion, vandfaldet,
men området er meget
mere end det. Følg
de afmærkede skilte
rundt i parken hvor der
flere steder er lavet
små broer over den
brusende flod. Der er
masser af fisk og der
skulle også være
skildpadder, men dem så
jeg nu ingen af. Naturen
er vidunderlig smuk og
parken er stor nok til
at man længst væk
fra indgangen føler
sig lidt alene i verden.
Undgå at komme i
weekenderne, især
om søndagen, da
de lokale nyder deres
fridage i parken.
Et tip er at medbringe
drikkevarer hjemmefra,
en sodavand koster 15-20
kr. Er man til mere kultur
og historie ligger ruinbyen
Perge lige i nærheden.