Vi var afsted med en lille bus: 1 chauffeur vores guide - engelsk/tysk russisk guide - 6 russere - 5 nordmænd - 2 tyskere - 3 danskere.

Herunder russere og tyskere.

I midten ses Obelix og Asterix

Og Dorte ser ud imod

Flade sletter i 900 m's højde ogivet af bjerge.

Nekropolis - de dødes by

I den nordlige ende af Hierapolis lige udenfor byens mure findes én af de bedst bevarede kirkegårde fra gammel tid i Tyrkiet. Den strækker sig over en strækning på ca 1 km. Her ligger ca 1200 grave fra den græske og kristne tid. Mange af gravene er særdeles velbevarede, og de er hvilested for rigmænd, politikere, soldater, helte og andet godtfolk, men også brave handlende og håndværkere ligger begravet her. Materialerne, der er anvendt, er dels limsten og dels marmor. Mange af sarkofagerne har inskriptioner, hvor man fx kan læse om beboerens beskæftigelse. Nogle gravmonumenter er ligefrem bygget som beboelseshuse.

Dorte foran en etværelses med låg - der kan have være brugt af optil 200 gange. De døde blev placeret med en masse brændt kalk - 8-9 måneder efter var der kun få rester der blev fjernet. Årsagen var at der i forbindelse med kurbadet var et hospital. Får at undgå spredning af smidte benyttede man brændt kalk - og hvis den afdøde ikke var en betydningsfuld person - gik man ind for genbrug.

Som tidligere nævnt led Philip, én af Jesu' disciple, martyrdøden her i Hierapolis. I det 4. eller 5. århundrede blev der rejst et gravminde over ham. Det menes, at han muligvis ligger under dette gravmonument, men graven er aldrig fundet. Monumentet, som ligger udenfor bymuren, måler ca 20 x 20 meter. Da kristendommen blev statsreligion i det østromerske kejserrige blev stedet mål for mange pilgrimme. I bygningen befinder sig 8 kapeller, som er adskilt ved 8-kantede værelser på en sådan måde, at bygningen får form af et dobbelt kors.

Dorte er ved at besigtige et at de bedre huse - rigelig med plads i 2 etager. Senere er der endog tilføjet udsigts pladser på taget. Alt var lavet i sten - selv døren - metal var meget dyrt.

De forskellige kister, sarkofager og huse er opført i kalksten og basalt fra en nærliggende vulkan. Bjergene i disse egne er ikke særlig gamle ca. 300 mill. år - marmor (der er betydelig hårdere) dannes udfra kalksten men først efter ca. 500 mill. år. Lågene på mange af kisterne var lavet af basalt - der er meget lettere end kalksten - og dermed lettere at tage af og på. Lige for en ordens skyld: kalk, drypsten, Møens Klint, Permukkale, kalksten og marmor består alle hovedsagelig af Calsium Carbonat der er tungtopløselig. Rent presset Calsium Carbonat er også kendt som tavlekridt.

Hierapolis

Vi kørte op til oldtidsbyen Hierapolis, hvilket betyder den hellige by. Byen menes grundlagt omkring 190 BC som et helsecenter, der allerede dengang var berømt for sine helbredende kilder. Det var også et sted, hvor de velhavende kom for at nyde deres otium - og med tiden dø. Byen voksede op omkring den hellige hule Plutonium. Hierapolis er opkaldt efter Hiera, én af grundlæggeren Telefos' hustruer - efter sigende den smukkeste. I 133 BC overgik byen til romerne sammen med riget Pergamon. I tidens løb har byen og området været ramt af adskillige jordskælv. Byen havde dog stadig fremgang, og under kejser Konstantin den Store blev Hierapolis udnævnt til hovedstad i provinsen Frygien. Kristendommen bredte sig hurtigt i Hierapolis, formentlig godt hjulpet på vej af den store jødiske koloni, som boede der. Ikke desto mindre led apostlen Philip martyrdøden i Hierapolis i år 80.

Byen dækker et område på ca 1000 x 800 meter, men desværre ligger det meste i ruiner. Hovedgaden, som løber nord-syd og er næsten 1 km lang, deler byen i 2 dele. I hver ende af hovedgaden befinder sig en imponerende indgangsport, udformet som en triumfbue. Uden om byen ses resterne af de oprindelige forsvarsmure. Egentlige udgravninger af stedet begyndte i 1957. 2 akvadukter forsynede byen med drikkevand.